Friske gourmetrejer fra Rømø

Servér friske rømørejer
for dine gæster og kunder

Rømørejen, også kaldet hesterejen, er en glemt delikatesse direkte fra Vadehavet. Det, synes vi, er synd og skam hos Rømø Rejer.

Den lille reje brillerer på smag og udseende. Når rejen koges, får den en smuk rødbrun farve og er flot og fast i kødet. Smagen er i sig selv en oplevelse, som er værd at give dine gæster.

Selvom den er en overset spise i Danmark, har man længe nydt dens lækre, afrundede smag i både Tyskland, Holland, Frankrig og Belgien. Her er rømørejen en kendt delikatesse, hvor den på trods af sin lille størrelse glimrer med sin kraftfulde smag, der tager dig en tur med ud på havet.

Normalt kommer rømørejen på en lang rejse, når den først er fanget ud for Havneby. Det gør vi op med hos Rømø Rejer. Her lander vi rejen ved Vadehavets kyst, piller den lokalt, og ikke lang tid efter, kan du servere den for dine gæster. Vi sigter nemlig efter at skabe en bæredygtig produktion af rømørejen i Danmark.

Skal dine gæster forkæles med den glemte delikatesse? Så kontakt os for at høre mere. 

Vil du være forhandler

Skal rømørejen med i dit sortiment eller på dit spisekort?
Kontakt os for at høre mere om muligheden.

En bæredygtig tilgang til rejefiskeri

Længe har rømørejen skulle på en lang rejse, før den kunne nydes – men sådan behøver det ikke være længere. Hos Rømø Rejer har vi flere års erfaring med rejefiskeri i Vadehavet – og nu piller vi dem også lokalt.

Rømørejen har en meget lille størrelse sammenlignet med de kendte fjordrejer. Det gør den mere besværlig at pille, og derfor er de i mange år blevet sendt til udlandet for at blive håndpillet, så man undgår skalrester og andet. Men nu piller vi hos Rømø Rejer de små rejer lokalt – så de ikke længere skal på en lang rejse.

Det er vigtigt for os at arbejde med en bæredygtig tilgang til rejefiskeri – og én af måderne er, at mindske rejens rejse fra den bliver trukket op på kutteren, til den kan nydes friskpillet.

Vores sigte efter en bæredygtig tilgang til rejefiskeri kommer også til udtryk, når vi er ude på havet. Det stiller nemlig krav til vores kuttere, der er MSC-certificerede. De larmer ikke så meget, så de ikke forstyrrer fuglebestanden, og samtidig bruger de ikke så meget vand og diesel. Du kan læse mere om fiskerne bag Rømø Rejer og deres kuttere her.

Den bæredygtige ide er også kørt videre på fabrikken i Havneby på Rømø, hvor vores rejepillemaskine er udviklet med tanke på at være vandbesparende, skånsom og fleksibel.

Hvem siger at rejer ikke
pilles i Danmark?

Vores fabrik ligger direkte på havnen!

Servér friske rømørejer for dine gæster!

Gå ikke glip af at give dine gæster en smagsoplevelse, de sent vil glemme. Rømørejen er kendt for sin kraftfulde og friske smag. Det gør den delikat i sig selv, men også perfekt til de lækre fiskeanretninger.

Hos Rømø Rejer fanger vi den lille reje i Vadehavet ud for Rømø. Straks rejen er kommet op af vandet, bliver den kogt og herefter nedkølet. Det sikrer holdbarheden, vi bruger nemlig ingen konserveringsmidler – vi ønsker, at du kan servere så friske rejer som muligt. Rejerne har en holdbarhed på op til 8 dage.

Så snart kutterne lægger til ved havnen, går arbejdet i gang med at pille rejen på vores lokale fabrik i Havneby. Indenfor 12 timer efter rejerne er landet, kan de anrettes på dine kunders tallerkner.

Vil du vide mere om rømørejen og servere den skønne delikatesse fra Vadehavet?

Kontakt os